Efter flere timers flyvetur landede vi sikkert i Bangkok Lufthavn, hvor vi, utroligt nok, praesterede at finde vores baggage igen og derefter kunne eventyret rigtigt begynde!
Allerede inden vi forlod lufthavenen moedte vi to andre backpackere hjemme fra Nordjylland, som hedder Stine og Mads. Det viste sig faktisk, at de havde taenkt sig, at tage den samme rute som os de foerste to uger, saa derfor har vi rejst med dem indtil nu. Eftersom de er nordjyder, er de selvfoelgelig begge rigtig flinke og de to foerste uger har vaeret skoenne.
Efter tre dage i Bangkok med mange oplevelser saasom shopping, Khao San Road (en backpacker-gade), en smule kulturelle sevaedigheder og efter at vaere stoedt ind i de foerste ti personer hjemmefra paa vores guest house, rejste vi videre til Um Phang paa en femdages trekking-tur. Den foerste dag paa trekking-turen begyndte med river rafting i den kaempestore regnskov oppe nordpaa, som var overalt omkring os - det var virkelig flot. Derefter stod turen paa flere timers vandring opadbakke, i styrtenes regnvejr og med en stigning der mindede en del om Mount Everest. Heldigvis overlevede alle dog og naeste dag fortsatte vandringen til Sydoestasiens stoerste vandfald og derefter videre til en landsby inde midt i regnskoven, hvor folk stadig levede ret primitivt, hvilket var lidt af et kulturchok efter allerede at have oplevet storbylivet i Bangkok. Tidligt naeste morgen fortsatte turen paa elefantryg ind igennem regnskoven, indtil vi naaede frem til Um Phang igen.
Efter en enkelt overnatning paa overraskende bloede madrasser hos vores vaert Mr. Lar i graensebyen Mai Sot, fortsatte turen til Chiang Mai i Nordthailand. Da vi, efter flere timers koersel, ankom til Chiang Mai vidste vi rent faktisk ikke andet om byen og dens guest houses end hvad Lonely Planet og Turen Gaar Til Thailand kunne fortaelle os. Heldigvis spottede Stine (altsaa den anden Stine) en dame paa gaden med de karakteristiske "out in the bush" turist-shorts og solbriller, som hellere end gerne ville hjaelpe os med at finde et sted at bo. Hun viste os det guest house, hvor hun selv boede og paa omkring to sekunder var vi alle blevet enige om, at det var det helt perfekte sted at bo i Chiang Mai. Stedet hedder JoNadda og var helt ideelt med billige vaerelser, god mad og saa var servicen ikke mindst helt i top. Paa nuvaerende tidspunkt er 1000 bath = 150 kr og vi boede der for kun 350 bath pr. nat pr. vaerelse, saa det kunne naeppe have vaeret billigere.
Elvita, som den Hollandske dame hedder, havde allerede boet i Chiang Mai i lidt under to uger, saa hun havde en masse at fortaelle, om hvad vi simpelthen blev noedt til at opleve og hvad der ikke ligefrem havde vaeret en succes, saa over en god omgang middagsmad planlagde vi mere eller mindre hele ugen.
Vi aftalte, at vi den foerste dag skulle vi proeve noget der kaldes Flight of the Gibbon, hvilket gaar ud paa, at man "flyver" fra trae til trae paa en slags svaevebane midt inde i junglen. Det var nogenlunde, men ikke naer saa vildt, som vi havde forventet og haabet paa. Bortset fra at vi nogle gangske faa gange var omkring 50 meter over jorden, var det desvaerre ikke ret meget vildere end svaevebanen hjemme i Loekken boernehave.
Dagen efter var det egentligt meningen, at vi skulle have vaeret tidligt oppe og paa den saakaldte City Tour fra Lonely Planet-bogen, hvor man kan gaa en bestemt rute rundt i byen og se paa en masse templer, men inden vi overhovedet naaede at overveje at se det foerste af templerne, endte vi alle inde hos en skraedder, Mr. Somboon, som efter vores mening naesten kun kan vaere den bedste skraedder i hele Thailand, og det endte selvfoelgelig med, at vi alle bestilte en masse toej.
Naeste dag holdte vi os til tidsplanen og besoegte The Elefant Nature Park som ligger halvanden times koersel udenfor Chiang Mai, men forskellen mellem storbyen og naturen ude i elefantparken var enorm. Inde midt i junglen, imellem alle bjergene og traeerne, var der en flod og en kaempe graesmark fyldt med elefanter - alt i alt 34 stk. som alle var reddet fra forfaerdelige skaebner rundt omkring i Thailand. Dem skulle vi hjaelpe med at passe for en dag, ved at fodre og bade dem. Det var en virkelig god oplevelse - noget vi aldrig nogensinde vil glemme.
Den sidste hele dag i Chiang Mai laante et par scootere, saa vi kunne komme ud at se omraadet omkring byen - ogsaa selvom ingen af os havde proevet at koere paa scooter foer. Mads forklarede lige grundreglerne og saa var det ellers bare derudaf med Katrine foran og Stine bagpaa. Det var ret graenseoverskridende og man skal ogsaa huske paa, at man skal koere i den forkerte side af vejen i Thailand, hvilket ikke ligefrem gjorde det nemmere. Bortset fra et enkelt stop i groeften inden vi kom ordentligt i gang med turen, skete der ikke flere uheld og alle havde stadig livet i behold, da dagen sluttede. Vi begyndte med at koere en halv times tid ud til noget der hedder Tiger Kingdom - en slags zoologisk have for tigere hvor vi "koebte" baade nogle store og smaa tigere, som vi derefter kom ind i buret til og kunne klappe og ae i et kvarters tid pr. tiger. Derefter fortsatte vi paa scooter opadbakke til Doi Suthep, hvilket er et kaempe tempel paa toppen af et bjerg lige udenfor Chaing Mai. Templet er maaske mest kendt for sine 309 trin, men vi var faktisk mere imponerede over udsigten ud over byen, som er helt fantastisk deroppefra - det var noget af et syn.
Den allersidste dag i Chiang Mai havde vi igen en aftale med vores skraedder, Mr. Somboon, om at komme og proeve toejet paa for sidste gang - det hele var blevet rigtigt flot. Efter at have sendt toejet hjem endte det med, at tiden blev lidt presset og vi blev derfor noedt til at loebe tilbage til vores guest house, for at naa det hele. Vi naaede dog express-toget til Bangkok, hvilket, ligesom resten af turen indtil videre, ogsaa er lidt af en oplevelse, da hele toget bliver forvandlet til en stor sovesal om natten.
Efter 12 timers koersel ankom vi sikkert til Bangkok igen, men det er et helt andet kapitel af historien om vores tur, som der meget mere om lidt senere.
Vi haaber, at alle har det rigtig godt derhjemme og ikke savner os alt for meget (selvom det sikkert kan vaere svaert). I maa selvfoelgelig hellere end gerne smide en mail til os, hvis I faar lyst, for det er altid skoent at hoere noget hjemmefra.
Mange varme kram her fra sydens sol i Thailand!
No comments:
Post a Comment